En virksomhed med visioner!

Arkitektfirmaet har sine rødder tilbage til 1980 og har i sin nuværende form eksisteret siden 1988, hvor arkitekt Poul Erik Clausen overtog eneansvaret!
Med base i Tirstrup ved Aarhus Lufthavn ligger firmaet centralt på Djursland og kan varetage opgaver både i nærområdet, men også i oplandet.

Virksomheden er i dag et planlægnings-, projekterings- og rådgivningsfirma med opgaver fra administrations- og erhvervsbyggeri til boligbyggeri, skole-, uddannelses- samt institutionsbyggeri - men virksomheden er langt mere end det!!

Nøgleordene er forandring, visioner og nyskabelse. For virksomheden betyder dette, at lokale, regionale såvel som samfundsmæssige forhold og udviklingstendenser er livsnerven og firmaets eksistensberettigelse! Firmaet påtager sig sit ansvar i den lokale og regionale udvikling på Djursland, ved at deltage i debatten, fremlægge ideer og formulere visioner for fremtidens udvikling!

Nøgleordene er imidlertid lige så aktuelle i forhold til firmaets produkter!

Vi lever af at skabe nyt og forandre, og det er firmaets fornemmeste opgave at udforme løsninger der er tilpasset tiden og som kan ændres. Der indarbejdes fremtidsvisioner i de givne projekter, således at ændrede brugsmønstre og funktioner tilgodeses - også om 20 år. Disse forhold afspejles i såvel planløsninger som i materialevalg!

Vi bygger ikke monumenter, men ser det som en udfordring i tæt samspil med brugerne, at fremstille bygninger der indpasser sig i landskabet og indeholder mentale rum der giver mulighed for oplevelser og aktivitet!

Vores mission er at skabe forandring og fornyelse gennem arkitektur!

Det konkrete arbejde udføres altid i projektgrupper, hvor brugeren gerne er repræsenteret og her vælges én person som ansvarlig for opgaven. Her er det vigtigt for et godt resultat, at vi kan lide konkurrence - også indbyrdes. Når vi kommer til målstregen, har vi været så meget rundt om opgaven, at kunden med garanti får en løsning i en kvalitet der holder!

De konkrete beviser på virksomhedens filosofi og arbejdsmetode kan ses mange steder på Djursland og uden for regionen. Særligt indenfor uddannelses-, institutions- og skolebyggeri har Tegnestuen markeret sig indenfor de seneste 10 år - hvilket projekternes omfang vidner om.